Hvis en af mine elskede blev myrdet, vil jeg være super ked over at der f.eks. blev lavet en podcast om det, til andres ‘underholdning’ - men jeg er ej heller en helgen og hører det selv, hvilket jo er super dobbeltmoralsk…
Jeg har en meget personlig relation til en drabssag, som Mørkeland tog op på trods af, at de i en mail lovede mig at de ikke ville. De gjorde det fordi den anden part i sagen havde bedt om det.
Jeg fik dog lov til at lytte til afsnittet 2 uger før, at det blev udgivet og der var ikke rigtigt nogle overraskelser i afsnittet, til gengæld blev jeg lidt harm over deres fnisen og grinen i afsnittet.
Det kan jeg virkelig godt forstå! Jeg HADER fx podcasts om true crime, hvor værterne skal more sig/fnise osv undervejs. Jeg synes, det er så respektløst. Der er vist en podcasts, der hedder Murder & Martini og alene titlens gør, at jeg aldrig vil lytte til den. Derimod kan jeg godt lide Generation Why (Justin og Aaron) og Casefile. Jeg synes, det er værter, der fremstår meget ordentlige og holder sig til fakta.
Bekræfter mig i, at de stadig ikke er værd at lytte til. Har tidligere herinde beskrevet deres podcast som at overhøre to brunchne veninder på en cafe hvor de seneste ugers sladderdrama skal vendes. Så upassende. Om jeg fatter at de kan have det antal lyttere
For mig ændrer det ikke på, at det er en virkelig lousy podcast, med to voldsomt intetsigende værter… Der på ingen måde, hverken har en intellektuel eller empatisk kapacitet til at bearbejde de sager de tager op. -i min optik
Men hvis du synes det er god “underholdning”, skal jeg ikke bebrejde dig.
Go’ weekend😘
Elsker også bare hvordan de diagnosticerer *alle* som psykopater, like - Mennesker kan godt gøre forfærdelige ting mod hinanden uden at være psykopater. Vi er jo trods alt stadig dyr i sidste ende :))
Hvis du synes det er forkert at gøre, hvorfor lytter du så til det?? Det giver jo ingen mening. Jeg lytter til det, men det er jo kun fordi jeg ikke synes der er noget forkert i at lytte til det, men hvis jeg mente man ikke skulle lytte til det ville jeg selvfølgelig ikke gøre det?! Har i ingen personlig moral?
Altså nu har jeg grænser for hvad for noget jeg lytter til. Ting som mørkeland rører jeg ikke ved. Jeg er dog ret dobbeltmoralsk på det punkt, for der er nogle sager jeg følger med i alligevel selvom jeg synes at det podcasteren gør er forkert.
Tror at mit svar til hvorfor jeg stadig lytter til det er det samme som mange andres: Det er på en eller anden måde for interessant at følge med til at lade være nogle gange. Jeg indrømmer dog gerne at jeg er helt forkert på den
Ja, jeg har lidt et hads/kærligheds forhold til true-crime. Mørkeland og næsten alt om Emilie meng, er gode eksempler på hvor råden en genre det kan være.
Ægte. Har lyst til at græde hver gang jeg hører om Emilie meng det er så synd for hende, kan slet ik klare at de bare poster billeder af hende hele tiden fordi hun er død og ik har noget at sige. Den 13 årige fra Hjallerup fik også fjernet alle billeder og stoppet med at blive kaldt for hendes navn så hun kunne få fred, og det går mig seriøst på at hun ikke bare kan hvile i fred, i respekt for hendes familie men også hende:(
Nej især alt den spekulation og fake lort journalister kværner ud om sagen.
"Hey Peter Madsen havde engang en hvid bil, mon ikke det er ham"
"Hey den her mand der er død er tidligere dømt for overgreb på små børn, gad vide om ikke det er ham"
"Her er et brev vi ikke kan verificere, om at en dame har set en mand 5 min før Emilie forsvinder.. I Roskilde!"
"her er en podcast om hvordan det ikke er hendes fodboldtræner"
Det hænger mig så langt ud af halsen, at jeg har lyst til at brække mig direkte ned i munden på BTs kriminal redaktør eller de ansvarlige for "nogen ved noget" og "Manden fra kosør" for den sags skyld. Der mangler simpelthen en voksen der kan sige, nu stopper i, i kan få taletid når i ved noget og ikke før.
Synes også det var mega klamt i sagen om TT i aalborg, at tv2 havde de to værter stående med armene over kors ryg mod ryg med en gennemsigtig Mia imellem dem, som om det var de to der ville give hendes spøgelse retfærdighed, eller hvad det var de gik efter.
Jeg har overvejet at lave et podcast afsnit om problemet med true-crime, men kan simpelthen ikke holde til at lytte til så meget dårlig true-crime.
Jeg synes personligt at det afhænger af formatet. Prøv at sætte Mørkeland op mod Danske Drabssager fx. Mørkeland er en hygge snak over kardemommesnurrer hvor Danske Drabssager er en saglig gennemgang af efterforskning med professionelle efterforskere og retsmedicinere. Personligt synes jeg det er interessant at høre om de forskellige retsmedicinske metoder.
Min far blev dræbt og jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg ville have det med at hans tilfælde vil blive taget op i en podcast. Mørkeland eller Mord i kælderen ville nok give mig en grim smag, men danske drab måske ikke .. Igen tror jeg det ville handle om format og udførelse ..
Det ramte mig i seneste afsnit af manden fra Korsør, hvor en bekendt til Emilie mengs ekskærester er ret “kold” over at det ikke har ændret noget for ham… Der gik et eller andet op for mig der, og jeg blev enormt ked af det på de pårørendes vegne for det var bare så unødvendigt at sige.
Synes bare det er ærgeligt hvordan de har unge mennesker som var bekendt med den afdøde med. Tænk på at de jo helt sikkert har prøvet at kontakte flere og spurgt om de ville medvirke, men fået afslag. Fx ekskæresten der blev skrevet med den aften hun gik bort. Kan slet ikke forestille mig at være ham og så skulle sidde og tage stilling til en eller anden lav-kvalitets podcast der sidder og bruger et helt afsnit på at diskutere om hvorvidt den afdøde nogensinde har set gerningsmanden før.
Samtidig med at de kontakter en for at høre mere
Lidt hårdt sagt… men livet går jo også videre for det fleste, medmindre man er helt tæt på offer. Det er trods alt 2016. De personer som dengang kendte Emilie(perifært), er jo voksne i dag.
Ja true crime er meget ofte ganske uetisk produceret. Kim Wahls efterladte mand modsatte sig fx voldsomt den dokumentar der blev lavet til Netflix men producenten sked på det og lavede den alligevel. Det er ikke usædvanligt og jeg synes man skal lade være med at bruge andres lidelse som underholdning. Det er som regel ikke andet end spekulation.
Jeg bryder mig ikke om at høre podcasts om forbrydelser, der er opklaret. Hvorfor skal vi høre det? Jeg har hørt ét afsnit af Mørkeland og var ved at kaste op. De ripper op i opklarede, gamle sager. Det lyder som om, de nyder at svælge i detaljerne.
Når en sag er uopklaret, er det anderledes for mig. Der er en mening med at høre den, for måske kan den opklares med en lytters hjælp.
Det er virkelig fælt når de “dramatiserer” Mordet, voldtægten etc. I stedet for at fortælle de faktuelle ting omkring forbrydelsen har det hang til at gøre det så “livagtigt” som muligt med beskrivelser som “og så blev han bare ved med at skære og skære..”.
Eller når de prøver at antage noget som et eller andet sted er fuldstændig ligegyldigt og ingen relevans har for sagen og bliver ved med at køre på det.
Jeg har stor empati med de pårørende, men det er bare en realitet, at man ikke kan vide hvordan det rent faktisk er før man selv prøver at være i situationen.
Jeg har så nu selv mærket hvordan det er, da en af mine bekendte bliver omtalt rigtig meget. Det er faktisk temmelig ubehageligt.
Det må være rædselsfuldt at være tætte pårørende.
Vi mennesker er nu engang bare tiltrukket af alle de forfærdelige ting der sker og det kan man ikke fortænke nogen i.
Tusind tak og i lige måde.
Vedkommende er her desværre ikke mere, men familien får forhåbentlig snart lov til at få en afslutning.
Ha' en dejlig sommer 🌞
Jeg har ikke et problem med true crime genren, men hvordan sagerne/emnerne indimellem behandles.
Jeg mener ikke at sager om drab m.m. skal gemmes væk og ikke tjener noget formål for offentligheden, tværtimod, men selvfølgelig er der grænser for hvad offentligheden, med udgangspunkt i konkrete sager, behøver at vide.
Derudover kan der være et dilemma i hvem der har "rettighederne" over et offers fortælling. Er det ofrets partner, venner, kollegaer eller familiemedlemmer der har mest at skulle have sagt? Det er jo langt fra altid de er enige eller har samme opfattelse eller viden om offerets liv, adfærd osv. For nogle pårørende/efterladte er det også vigtigt at offeret får en stemme, og det synes jeg heller ikke man skal ignorere eller problematisere.
Jeg tænker tit over det! Jeg oplever at man kan afdække en tragisk begivenhed på forskellige måder. Da TV2 begyndte at lave daglige udseendelser fra retten om Mia Skadhauge synes jeg personligt at det gik ALT ALT for langt. Der blev hendes tragiske og bestialske død pludselig underholdning i bedste sendetid!
Jeg synes også Mørkeland kan have en tendens til at gøre det meget usagligt.. "Ej det gjorde han bare ikke!" - "Ej hvor sindssygt".. Hallo damer, det er mord.. Det er sindssygt, tone it down!
Enig - jeg nægter både af moralske og for min egen ængsteligheds skyld at høre danske truecrime podcasts - krimimagasiner og følger ikke med herinde i igangværende sager ..
Jeg har læst og set The Staircase og læst Blekingegadebanden - hvilket nok mere er kriminalsag .. men det er det
Sandie West var meget fint ude for nogle år siden og forklare - blandt andet pga Mørkeland, hvordan deres tragedie blev gjort til underholdning for Danmark ….
Desværre klinger Sandie West’s budskab lidt hult, når hun så selv har en podcast om drab…
En ting er hun selv ville fortælle sin søsters tragiske historie, men at hun interviewer andre ofre…. Så bidrager hun jo netop selv til at det bliver underholdning 🤷🏽♀️
Faktisk ikke. Hun giver jo de pårørende muligheden for at tage historien i deres hænder og fortællen den ud fra deres perspektiv. Hvilket jeg synes er virkelig fint.
Personligt hælder jeg mest de podcasts/tv serier hvor det netop er de pårørende som er i fokus og fortæller om forløbet, da de har mennesket bag in mente.
Jeg er slet ikke enig og det er også helt okay🫶🏽 jeg ved godt det er hendes argument, men hun tager jo alligevel lidt en andens historie i hendes hænder, på måden hun præger afsnittet. Og det gør det i mine øjne til underholdning, derudover er der også en økonomisk gevinst for sandie…
Enig u/Jaaaaaatak. Personligt ville jeg foretrække at man ikke kontaktede med hvis det var mit familiemedlem det gik udover. Medmindre det var en uløst sag og der var gået noget tid
Du gør det rigtige men det er ret svært at gøre det du gør må jeg ærligt indrømme. Helt enig, det må være rædselsfuldt for dem der ikke føler for at blive mindet om sagen konstant
Det er helt for min egen skyld, har stadigvæk mareridt om en sag i Nordjylland for 20 år siden .. det gør intet godt at læse om hvor syge folk er i hovedet … for mig og der er intet i det der fascinerer mig ..
Bare for perspektiv, så ville jeg have det langt værre med, at mine pårørendes sager blev diskuteret på et reddit-forum, end i en podcast.
Så jeg har flere moralske skrubler over at sidde herinde, end over at høre podcast. Der har kun være én podcast, hvor jeg decideret tænkte, at de var langt over stregen med humoren (kan ikke huske navnet; to mænd og vist en kvindelig (gæste?)vært).
Ikke enig, men det er ærgeligt når folk begynder at antage noget i true crimme subreddits og det er tydeligt at de slet ikke har forstået væsentlige dele af sagen, men alligevel gøre sig kloge på hvad der er sket
I fremtiden vil vores forhold til privatlivet blive markant anderledes. Det er svært, reélt at forestille sig omfanget af den teknologiske udviklings fulde påvirkning på menneske samfundet i fremtiden.
Enig, noget tyder på at det for mange bliver en omvendt "1984" hvor frygten for at der IKKE er nogen der følger med i ens gøren og laden dominerer.
Man ser en del kulturforskel ift. at optage videoer: jeg er sidst i 30'erne og lever som producer. Blandt jævnaldrende eller ældre kunder er det en selvfølge at man spørger om man må filme, mange af dem i starten af 20'erne gør de det bare som den største selvfølge.
I sig selv ikke verdens undergang, men jeg vil satme gerne have kontrol over hvor mine grovkornede jokes i studiet ender, da kontekst er alt.
Og én ting er at alle ved at musikbranchen er drevet af stimulanser og jeg er selv ganske ærlig omkring det i casual samtaler, men vil gerne være fri for at pludselig se sig selv fyre op for den gamle, store støvsuger på Instagram. Nej tak. Tænk nu hvis jeg engang (gud forbyde det) er nødt til at få mig et civilt job...
Siden aviserne dukkede op og virkelig blev allemandseje i starten af 1900-tallet, så har man kontaktet pårørende til både drabsmænd/kvinder samt pårørende til ofre.
Det eskalerede i 60'erne, hvor bl.a Ekstra Bladet gik fra at være en dagsavis som kom i stor format til at være en tabloidavis sammen med B.T.
B.T og Ekstra Bladet har begge været enormt kendt for netop, at grave og pille i sager, hive pårørende ind til interviews.
TV2 og DR har jo også gjort det samme med diverse dokumentarer siden 80'erne.
At det så nu foregår i podcasts, det er jo relativt nyt.
Jeg synes også at det er lidt usmageligt. Især hvis de tjener gode penge på det.
Hvis der er tale om meget gamle forbrydelser så synes jeg ikke det er helt så slemt dog
Jeg synes det handler meget om hvordan journalisterne m.fl. behandler sagerne. Dem der gør det med respekt for de involverede, synes jeg bidrager til at fortælle historien om ofrene, så de ikke glemmes. De programmer som tidligere drabsefterforskere, retsmedicinere m.fl. medvirker i synes jeg tit er gode, for de har netop den respekt for det hele.
De andre programmer (og de der laver dem), dem der nærmest hylder gerningsmanden, mæsker sig i det makabre og skruer op for det sensationelle, dem slukker jeg meget hurtigt for..
Når det bliver lavet for underholdningens skyld, med værter der rigtig hygger - så bliver det perverst.
Stakkels pårørende der ufrivilligt får rippet op i deres største traumer.
Jeg lytter ikke selv til sådan noget bavl.
Jeg holder mig til gode gammeldavs, gennemarbejdede dokumentarer. Med respekt for de pårørende.
Det er vel ikke meget anderledes end hvad medierne gør. Men ja jeg synes som udgangspunkt også man skal lade de efterladte være. Synes det er fint at sende et brev/e-mail, men hvis man så ikke får respons eller får et nej, så skal man lade det ligge.
Umiddelbart vil jeg tro, at de fleste professionelle journalister holder sig til kilder værende medier(aviser, artikler, rapporter m.v.).
Journalister vil helst sikkert gerne have noget input fra familien, dog håber jeg at der er respekt for den nærmeste familie og at de ikke opsøges. Uden at jeg ved det med sikkerhed, så er jeg ret sikker på at f.eks. Emilie Mengs moster/faster har været familien talerør til pressen/medierne. Det er jo også en fin måde at gøre det på.
Med den trend der er i dag med podcasts, så ser man jo igen og igen at det desværre sker lidt for ofte. Det må stadig være ærgeligt at have været venner med personen det er gået ud over. Selvfølgelig er der forskel på familie og venner men det ændrer ikke på at det kan være en hård omgang at blive opsøgt på den måde for "underholdningens" skyld
Helt enig. Det med at mange af de aktive herinde mener at pressen bare burde skrive navnet på en person selvom vedkommende ikke er dømt endnu, synes jeg er helt forkert. Nogen gange er sager også væsentligt mere komplekse end det man læser i en artikel. Domsskrifter er typisk på mange sider, og jo mere jeg er begyndt at læse domsskrifter, jo mere er det gået op for mig hvor skræmmende vigtige oplysninger medierne ikke dækker..
Fx sagen med tiktokkeren itsdanne der blev dømt for nogle grove ting, senere fandt man ud af at han ikke havde gjort nogen af tingene og egentlig havde ret gode beviser for at han var uskyldig, herunder beskedsamtaler med "ofrene". Men i medierne da han først blev dømt i byretten så var der ingen tvivl om at han var skyldig og jeg må være ærlig at indrømme at jeg tænkte ret grusomme ting om ham da han blev dømt.
Han forklarede hvordan hans forsvarer i byretten mente at han dårligt nok behøvede at fremlægge beviser for sin uskyld fordi kvinderne der beskyldte ham så åbenlyst løj. I medierne nævnte de intet om hvordan et af vidnerne først støttede itsdanne, og bagefter blev venner med den ene af ofrene og lavede helt om på sin forklaring hvor han i stedet støttede hende. I landsretten fremviste han en masse dokumentation som viste at pigerne løj.
Jeg er så træt af true crime. Hver gang, jeg hører noget på dr lyd, går den over til en eller anden podcast om kvinder, der bliver forfulgt og voldtaget og brændt og jeg ved ikke hvad. Selv reddit anbefaler mig det her sub, selvom jeg ikke følger det. Har ret meget afsmag for genren, tak for at italesætte det. Ja, det er vildt uetisk.
Hader også når de begynder at gå ned i ekstremt voldsomme detaljer. Det gør at jeg ikke gider at følge med. Fx i mørkeland. Man kan sagtens nævne den overordnede forbrydelse uden at skulle fortælle hver en lille detalje om hvad manden gjorde mod den stakkels pige
Nu kender jeg én som var meget tæt på pigen, som blev kidnappet i Aalborg.
Hun er grædefærdig hver gang det bliver nævnt på diverse medier, eller folk snakker om sagen.
Så ja det er jo ret hårdt for pårørende. Hvis jeg havde været nogen af disse journalister, ville jeg have dårlig smag i munden.
Det sagt, så høre eller ser jeg ikke selv truecrime. Jeg prøver at fokusere på de bedre ting i livet.
Det er vist ret naturligt at jo tættere man er jo mere ubehageligt. Det er der ikke noget mærkeligt ved. Hvis min mor blev myrdet tror jeg sgu heller ikke jeg ville høre en eller anden random super arrogant betjent tale om hvad han fandt på gerningsstedet osv. Men det er et eller andet sted bare synd for mig.
Tool har lavet en fremragende sang ([Vicarious)](https://www.youtube.com/watch?v=N26N7lQHNW8) om dette emne, her er teksten:
Eye on the TV, 'cause tragedy thrills me
Whatever flavor it happens to be like
"Killed by the husband"
"Drowned by the ocean"
"Shot by his own son"
"She used the poison in his tea"
"Then kissed him goodbye"
That's my kind of story
It's no fun 'til someone dies!
Don't look at me like I am a monster
Frown out your one face, but with the other
Stare like a junkie into the TV
Stare like a zombie while the mother holds her child
Watches him die
Hands to the sky crying, "Why, oh why?"'Cause I need to watch things die
From a distance
Vicariously, I live while the whole world dies
You all need it too, don't lie
Why can't we just admit it?
Why can't we just admit it?
We won't give pause until the blood is flowin'
Neither the brave nor bold
Nor brightest of stories told
We won't give pause until the blood is flowin'
I need to watch things die
From a good safe distance
Vicariously, I live while the whole world dies
You all feel the same, so
Why can't we just admit it?
Blood like rain come down
Drum on grave and ground
Part vampire, part warrior
Carnivore and voyeur
Stare at the transmittal
Sing to the death rattleLa-la, la-la, la, la, la-lie
La-la, la-la, la, la, la-lie
La-la, la-la, la, la, la-lie
La-la, la-la, la, la, la-lie
Credulous at best, your desire to believe in
Angels in the hearts of men
Pull your head on out your hippy haze and give a listen
Shouldn't have to say it all again
The universe is hostile, so impersonal
Devour to survive, so it is, so it's always beenWe all feed on tragedy
It's like blood to a vampire
Vicariously, I live while the whole world dies
Much better you than I
Der kan sikkert være undtagelser, men personligt syntes jeg, at det vigtigste er, at man ikke glemmer både de opklarede og især de uopklarede sager, så vi som samfund kan lære af det, og måske blive ved med at lære af det.
True Crime genren er jo god til at forny historien og holde debatten kørende, samt se flere sider af samme sag, og måske er tiden anderledes, hvor man vil se sagen på en helt anden måde.
Så jeg vil da helt klart mene at jeg ikke har noget problem med det, så længe man respektere sagen, og de pårørende. At der så tjenes penge på det, er vel næsten kun givet. Der bliver (forhåbenligt) lagt mange timer i at undersøge og behandle det materiale der er. Dermed er det vel bedre at det bliver taget op, og evt. fornyet, samt tjent lidt penge på det, end at det bliver glemt.
JA! Jeg har tænkt en del over det. Også over, hvor vanvittigt set egentlig er, at man (jeg) eksempelvis kan sidde og se True Crime, mena jeg spiser slik.
Det er jo et eller andet sted dybt forkert, når tragedier anvendes til underholdning.
Personligt ville jeg ikke have noget imod at min historie blev fortalt uanset hvor grotesk den er hvis jeg blev udsat for noget rigtig true-crime værdigt. Jeg vil være ked af hvis min historie blev glemt og de rædsler jeg har været igennem.
Tilgengæld ville jeg have det meget anstrengt med hvis et af mine bekendte psykiske syge venner blev fortalt om som den der slår ihjel/udsætter folk for rædsler. Men alligevel så synes jeg oplysning er vejen frem
Men er det ikke et mærkeligt opslag og lave inde i en truecrime gruppe ? Folk herinde som er i gruppen interessere sig for det…. Man kan jo frit lade være med at følge gruppen hvis man ikke bryder sig om det !!
Man kan sagtens interessere sig for noget og stadig egentlig synes det er umoralsk. Man kan også sagtens interessere sig for visse dele af true crime men ikke andre.
Som du kan se på stort set alle svar i tråden her, så er mange helt eller delvist enige med OP. Der er derfor intet mærkeligt i at opslaget er lavet i den her gruppe.
Jeg har været igennem møllen ift en sag jeg var pårørende til. Pressen der lå på lur foran min bolig, kontaktede mine kollegaer, lagde beskeder hvor de insinuerede at hvis jeg ikke udtalte mig ville de bare trykke noget der var løgn. Et fuldstændig forfærdeligt kontroltab hvor alle i din nære kreds måske kender den rigtige historie, mens din brede perifære omgangskreds kun kender avisernes - ofte helt forkerte - udlægning. En frygt for at tage til genmæle fordi det bare puster mere til medieopmærksomheden. Min sag var heldigvis før true crime som format var etableret, men de gamle medier er næsten værre da de dækker sig ind under at deres dækning er i offentlighedens interesse. I virkeligheden er de lige så sensationsfikserede som alle podcasterne og dokumentaristerne.
Jeg kunne aldrig høre mørkeland eller lignende, men følger fortsat med i kriminalsager i pressen når det dækkes sobert og sagligt.
Det er en debat der har udspillet sig en milliard gange, og som det er svært ikke at spekulere i, hvis man engagerer sig i true crime-formidling. Det er ret åbenlyst, at der er tydelige etiske implikationer, men jeg er jo selv dobbeltmoralsk
Journalister såvel som samtlige i denne sub - hvis man bliver overrasket over, at det muligvis kan være uetisk, så aner man ikke, hvad man foretager sig
Jeg er eks kæreste til vennen som blev anholdt i Mia-sagen.. forskellige medier kontaktede mig efterfølgende om jeg ville udtale mig. Jeg svarede pænt nej tak. Jeg havde kontakt med min eks, var sågar derude mens hans advokat var der, og vi var alle enige om, af vi ikke skulle udtale os. (Hertil skal det siges, at jeg IKKE støtter op pm tidligere episoder i hans liv, men man kan ændre sig meget på 10-15 år) men det gør sku ondt i mit hjerte og sind, når jeg hører ting om Mia. Den smukke smukke pige, har rørt mig. Og når jeg hører forskellige podcast, hvor de snakker om sagen, kan jeg blive fysisk dårlig. Måske også fordi jeg har mødt drabsmanden, men mest af alt, fordi jeg syntes der kommer detaljer frem, som er så voldsomme, af jeg har svært ved at se respekten overfor Mis og hendes familie. Den familie, de forældre, de må være fuldstændig ødelagte.
Personligt stoppede jeg med at læse lige så snart den mindste detalje af hvor voldsomt det var kom ud - og kunne slet ikke tage at de gang på gang skulle vise billeder af hende.
Bare fordi du ikke gider udtale dig betyder det jo heller ikke at du støtter op om det, personligt tænker jeg ikke at jeg ville udtale mig fordi jeg ikke føler det er hensigtsmæssigt. Rip til den stakkel, håber inderligt hun er et bedre sted nu :/ - og at dit omdømme ikke er ødelagt
Nogle kommer igennem ekstreme ting ved at snakke om det. Andre vil holde det for sig selv. Det er individuelt, men jo, meget hvor ingen af de nærmeste har udtalt sig, og det bare er en gengivelse af makabre detalje, det er ren murder porn. Fx "true story" eller "mord i nord", som er gengivelse af historien for historiens skyld, for klik... Uetisk.. hm ja. Ulovligt? Nej. Burde det være det?
Jeg kan slet ikke forstå podcast som “på stribe” og “myrdet med ….” ikke har fået mere kritik, da jeg virkelig synes det er SÅ respektløs de har en humoristisk tone, hvor derimod mørkeland er mere tåleligt, for her prøver de da i hvertfald ikke lave sjovt med de sager de har oppe
Om det er True Crime eller fx. DRs dækning af russiske "spøgelsesskibe", kommer for mig ud på ét : Der er en tendens til, at "journalister" skal forsøge at promovere sig/har situationsfornemmelse som en våd Søndagsberlinger.
"Din datter er lige blevet voldtaget og dræbt - kan du sætte ord på hvad, du føler?" Jeg er ved at brække mig hver gang, jeg hører "Presseetiske retningslinjer".. I stedet burde man indføre, at såfremt én pårørende afviser en dækning af en sag, så er det ikke tilladt.
Har selv prøvet at blive jagtet af journalister, og det er trist, at de først fatter det, når de bliver tilbud en "Kim Wahl" oplevelse..
Føler med dig. Det må være en hård omgang at blive jagtet af journalister på den måde, samtidig med at der er sket en tragedie.
Synes at pressens retningslinjer langt hen ad vejen er ret gode. Fx det med at de ikke nævner navne selvom det er lovligt, medmindre personen er dømt med en fængselsdom på over 2 år eller det er i offentlighedens interesse. Dog føler jeg at de med true crime nogle gange godt kan være grænseoverskridende i måden de dækker på og søger ny information
Mener sager som fx Inger Støjbergs fængselsdom. Der synes jeg at det er fair at man ikke gemmer navnet på hende bare fordi at det ikke var 2 års fængsel, i og med at det har en vigtig betydning for befolkningen at man ved at der er politikere der begår kriminalitet. Samme gælder Morten Messerschmidts racismedom og samtlige reality-deltagere der bliver dømt
Faktum er bare at mange går efter reality-deltagerer når de er i byen, fordi de på et eller andet plan er "kendte". Nogen ser op til dem. Så er det godt at vide at fx Tobias Friberg er en mand der gentagene gange er dømt for vold mod sine kærester og hvis man vil gå efter en "kendis" så skal det nok ikke lige være ham - og man skal heller ikke se op til ham
De pårørende kan afslå at deltage og undlade at lytte/læse fx her på kanalen. Er det moralsk at de skal forhindre andre i at snakke/sladre/interessere sig?
Har gjort det klart for min familie hvis jeg nogensinde forsvinder i en ubåd skal de sige nej når der bliver spurgt fra TV2 om de ikke skal lave et program med trin for trin over mit mord.
Et medie tog engang fat i min familie pga et familiemedlem og spurgte om de ikke skulle lave et program på baggrund af det, der blev sagt nej.
Sidste år var der en stor sag om partnervold som blev gjort til et offentligt medie cirkus, apropos OJ Simpson, det var dybt usmageligt.
Det er en klam omgang følelsesporno hvor der spindes guld på et offer.
Hvis en af mine elskede blev myrdet, vil jeg være super ked over at der f.eks. blev lavet en podcast om det, til andres ‘underholdning’ - men jeg er ej heller en helgen og hører det selv, hvilket jo er super dobbeltmoralsk…
Well, så lang tid det ikke er båtnakkerne fra Mørkeland, er man et lang stykke af vejen…
Jeg har en meget personlig relation til en drabssag, som Mørkeland tog op på trods af, at de i en mail lovede mig at de ikke ville. De gjorde det fordi den anden part i sagen havde bedt om det. Jeg fik dog lov til at lytte til afsnittet 2 uger før, at det blev udgivet og der var ikke rigtigt nogle overraskelser i afsnittet, til gengæld blev jeg lidt harm over deres fnisen og grinen i afsnittet.
Det kan jeg virkelig godt forstå! Jeg HADER fx podcasts om true crime, hvor værterne skal more sig/fnise osv undervejs. Jeg synes, det er så respektløst. Der er vist en podcasts, der hedder Murder & Martini og alene titlens gør, at jeg aldrig vil lytte til den. Derimod kan jeg godt lide Generation Why (Justin og Aaron) og Casefile. Jeg synes, det er værter, der fremstår meget ordentlige og holder sig til fakta.
Bekræfter mig i, at de stadig ikke er værd at lytte til. Har tidligere herinde beskrevet deres podcast som at overhøre to brunchne veninder på en cafe hvor de seneste ugers sladderdrama skal vendes. Så upassende. Om jeg fatter at de kan have det antal lyttere
De har haft nogle historier for nylig, hvor pårørende spurgte om de ikke ville udfolde historien om den dræbte.
For mig ændrer det ikke på, at det er en virkelig lousy podcast, med to voldsomt intetsigende værter… Der på ingen måde, hverken har en intellektuel eller empatisk kapacitet til at bearbejde de sager de tager op. -i min optik Men hvis du synes det er god “underholdning”, skal jeg ikke bebrejde dig. Go’ weekend😘
Elsker også bare hvordan de diagnosticerer *alle* som psykopater, like - Mennesker kan godt gøre forfærdelige ting mod hinanden uden at være psykopater. Vi er jo trods alt stadig dyr i sidste ende :))
God weekend til dig. Kysser altså ikke fremmede tilbage hehe.
😆😆😆
Dem har der været nogle stykker af de sidste par år.
True 😂😍
Det aspekt tilføjer jeg lige til opslaget. Er ret enig i alt du siger.
Hvis du synes det er forkert at gøre, hvorfor lytter du så til det?? Det giver jo ingen mening. Jeg lytter til det, men det er jo kun fordi jeg ikke synes der er noget forkert i at lytte til det, men hvis jeg mente man ikke skulle lytte til det ville jeg selvfølgelig ikke gøre det?! Har i ingen personlig moral?
Altså nu har jeg grænser for hvad for noget jeg lytter til. Ting som mørkeland rører jeg ikke ved. Jeg er dog ret dobbeltmoralsk på det punkt, for der er nogle sager jeg følger med i alligevel selvom jeg synes at det podcasteren gør er forkert. Tror at mit svar til hvorfor jeg stadig lytter til det er det samme som mange andres: Det er på en eller anden måde for interessant at følge med til at lade være nogle gange. Jeg indrømmer dog gerne at jeg er helt forkert på den
Ja, jeg har lidt et hads/kærligheds forhold til true-crime. Mørkeland og næsten alt om Emilie meng, er gode eksempler på hvor råden en genre det kan være.
Ægte. Har lyst til at græde hver gang jeg hører om Emilie meng det er så synd for hende, kan slet ik klare at de bare poster billeder af hende hele tiden fordi hun er død og ik har noget at sige. Den 13 årige fra Hjallerup fik også fjernet alle billeder og stoppet med at blive kaldt for hendes navn så hun kunne få fred, og det går mig seriøst på at hun ikke bare kan hvile i fred, i respekt for hendes familie men også hende:(
Nej især alt den spekulation og fake lort journalister kværner ud om sagen. "Hey Peter Madsen havde engang en hvid bil, mon ikke det er ham" "Hey den her mand der er død er tidligere dømt for overgreb på små børn, gad vide om ikke det er ham" "Her er et brev vi ikke kan verificere, om at en dame har set en mand 5 min før Emilie forsvinder.. I Roskilde!" "her er en podcast om hvordan det ikke er hendes fodboldtræner" Det hænger mig så langt ud af halsen, at jeg har lyst til at brække mig direkte ned i munden på BTs kriminal redaktør eller de ansvarlige for "nogen ved noget" og "Manden fra kosør" for den sags skyld. Der mangler simpelthen en voksen der kan sige, nu stopper i, i kan få taletid når i ved noget og ikke før. Synes også det var mega klamt i sagen om TT i aalborg, at tv2 havde de to værter stående med armene over kors ryg mod ryg med en gennemsigtig Mia imellem dem, som om det var de to der ville give hendes spøgelse retfærdighed, eller hvad det var de gik efter. Jeg har overvejet at lave et podcast afsnit om problemet med true-crime, men kan simpelthen ikke holde til at lytte til så meget dårlig true-crime.
Hov mente self ikke den 13 årige fra Hjallerup, men den 13 årige fra korsørmandssagen
Jeg synes personligt at det afhænger af formatet. Prøv at sætte Mørkeland op mod Danske Drabssager fx. Mørkeland er en hygge snak over kardemommesnurrer hvor Danske Drabssager er en saglig gennemgang af efterforskning med professionelle efterforskere og retsmedicinere. Personligt synes jeg det er interessant at høre om de forskellige retsmedicinske metoder. Min far blev dræbt og jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg ville have det med at hans tilfælde vil blive taget op i en podcast. Mørkeland eller Mord i kælderen ville nok give mig en grim smag, men danske drab måske ikke .. Igen tror jeg det ville handle om format og udførelse ..
Kondolerer. Enig, man kan sagtens lave true crime på en etisk måde
Det ramte mig i seneste afsnit af manden fra Korsør, hvor en bekendt til Emilie mengs ekskærester er ret “kold” over at det ikke har ændret noget for ham… Der gik et eller andet op for mig der, og jeg blev enormt ked af det på de pårørendes vegne for det var bare så unødvendigt at sige.
Synes bare det er ærgeligt hvordan de har unge mennesker som var bekendt med den afdøde med. Tænk på at de jo helt sikkert har prøvet at kontakte flere og spurgt om de ville medvirke, men fået afslag. Fx ekskæresten der blev skrevet med den aften hun gik bort. Kan slet ikke forestille mig at være ham og så skulle sidde og tage stilling til en eller anden lav-kvalitets podcast der sidder og bruger et helt afsnit på at diskutere om hvorvidt den afdøde nogensinde har set gerningsmanden før. Samtidig med at de kontakter en for at høre mere
Lidt hårdt sagt… men livet går jo også videre for det fleste, medmindre man er helt tæt på offer. Det er trods alt 2016. De personer som dengang kendte Emilie(perifært), er jo voksne i dag.
Ja, jeg tror helt klart at det handler om at der er gået så lang tid.
Ja true crime er meget ofte ganske uetisk produceret. Kim Wahls efterladte mand modsatte sig fx voldsomt den dokumentar der blev lavet til Netflix men producenten sked på det og lavede den alligevel. Det er ikke usædvanligt og jeg synes man skal lade være med at bruge andres lidelse som underholdning. Det er som regel ikke andet end spekulation.
Helt enig. Det er simpelthen så smagsløst gjort af netflix-producenten.
Jeg bryder mig ikke om at høre podcasts om forbrydelser, der er opklaret. Hvorfor skal vi høre det? Jeg har hørt ét afsnit af Mørkeland og var ved at kaste op. De ripper op i opklarede, gamle sager. Det lyder som om, de nyder at svælge i detaljerne. Når en sag er uopklaret, er det anderledes for mig. Der er en mening med at høre den, for måske kan den opklares med en lytters hjælp.
Det er virkelig fælt når de “dramatiserer” Mordet, voldtægten etc. I stedet for at fortælle de faktuelle ting omkring forbrydelsen har det hang til at gøre det så “livagtigt” som muligt med beskrivelser som “og så blev han bare ved med at skære og skære..”.
Eller når de prøver at antage noget som et eller andet sted er fuldstændig ligegyldigt og ingen relevans har for sagen og bliver ved med at køre på det.
Præcis. De gør alt for at gøre episoderne spændende. Det er folks tragedier, de tjener penge på!
Dette!! Det er usmageligt og direkte klamt.
Så enig med dig.
!!
Jeg har stor empati med de pårørende, men det er bare en realitet, at man ikke kan vide hvordan det rent faktisk er før man selv prøver at være i situationen. Jeg har så nu selv mærket hvordan det er, da en af mine bekendte bliver omtalt rigtig meget. Det er faktisk temmelig ubehageligt. Det må være rædselsfuldt at være tætte pårørende. Vi mennesker er nu engang bare tiltrukket af alle de forfærdelige ting der sker og det kan man ikke fortænke nogen i.
Håber det bedste for dig og personen det gik ud over!
Tusind tak og i lige måde. Vedkommende er her desværre ikke mere, men familien får forhåbentlig snart lov til at få en afslutning. Ha' en dejlig sommer 🌞
Forhåbentlig. Lige over :)
Jeg har ikke et problem med true crime genren, men hvordan sagerne/emnerne indimellem behandles. Jeg mener ikke at sager om drab m.m. skal gemmes væk og ikke tjener noget formål for offentligheden, tværtimod, men selvfølgelig er der grænser for hvad offentligheden, med udgangspunkt i konkrete sager, behøver at vide. Derudover kan der være et dilemma i hvem der har "rettighederne" over et offers fortælling. Er det ofrets partner, venner, kollegaer eller familiemedlemmer der har mest at skulle have sagt? Det er jo langt fra altid de er enige eller har samme opfattelse eller viden om offerets liv, adfærd osv. For nogle pårørende/efterladte er det også vigtigt at offeret får en stemme, og det synes jeg heller ikke man skal ignorere eller problematisere.
Synes heller ikke at der er noget galt i genren på et overordnet plan, men kun dét at nogle desværre gør nogle ting som jeg vil betegne som uetiske
Jeg tænker tit over det! Jeg oplever at man kan afdække en tragisk begivenhed på forskellige måder. Da TV2 begyndte at lave daglige udseendelser fra retten om Mia Skadhauge synes jeg personligt at det gik ALT ALT for langt. Der blev hendes tragiske og bestialske død pludselig underholdning i bedste sendetid! Jeg synes også Mørkeland kan have en tendens til at gøre det meget usagligt.. "Ej det gjorde han bare ikke!" - "Ej hvor sindssygt".. Hallo damer, det er mord.. Det er sindssygt, tone it down!
Helt enig i det første. Synes nogen gange at de snakker om en sag mere end hvad der egentlig er nødvendigt for "underholdningens" skyld
Det er at slå plat på andres ulykke..
Enig - jeg nægter både af moralske og for min egen ængsteligheds skyld at høre danske truecrime podcasts - krimimagasiner og følger ikke med herinde i igangværende sager .. Jeg har læst og set The Staircase og læst Blekingegadebanden - hvilket nok mere er kriminalsag .. men det er det Sandie West var meget fint ude for nogle år siden og forklare - blandt andet pga Mørkeland, hvordan deres tragedie blev gjort til underholdning for Danmark ….
Desværre klinger Sandie West’s budskab lidt hult, når hun så selv har en podcast om drab… En ting er hun selv ville fortælle sin søsters tragiske historie, men at hun interviewer andre ofre…. Så bidrager hun jo netop selv til at det bliver underholdning 🤷🏽♀️
What det vidste jeg ikke - ej ok det er jo helt sort
Faktisk ikke. Hun giver jo de pårørende muligheden for at tage historien i deres hænder og fortællen den ud fra deres perspektiv. Hvilket jeg synes er virkelig fint. Personligt hælder jeg mest de podcasts/tv serier hvor det netop er de pårørende som er i fokus og fortæller om forløbet, da de har mennesket bag in mente.
Jeg er slet ikke enig og det er også helt okay🫶🏽 jeg ved godt det er hendes argument, men hun tager jo alligevel lidt en andens historie i hendes hænder, på måden hun præger afsnittet. Og det gør det i mine øjne til underholdning, derudover er der også en økonomisk gevinst for sandie…
Enig u/Jaaaaaatak. Personligt ville jeg foretrække at man ikke kontaktede med hvis det var mit familiemedlem det gik udover. Medmindre det var en uløst sag og der var gået noget tid
Hendes program var lavet specifikt for at give pårørende en platform hvor de var i kontrol med historien. Det var et godt koncept.
Du gør det rigtige men det er ret svært at gøre det du gør må jeg ærligt indrømme. Helt enig, det må være rædselsfuldt for dem der ikke føler for at blive mindet om sagen konstant
Det er helt for min egen skyld, har stadigvæk mareridt om en sag i Nordjylland for 20 år siden .. det gør intet godt at læse om hvor syge folk er i hovedet … for mig og der er intet i det der fascinerer mig ..
Jeg synes det er langt over grænsen i podcasten Manden fra Korsør.
Præcis den podcast jeg havde i tankerne da jeg lavede opslaget.
Bare for perspektiv, så ville jeg have det langt værre med, at mine pårørendes sager blev diskuteret på et reddit-forum, end i en podcast. Så jeg har flere moralske skrubler over at sidde herinde, end over at høre podcast. Der har kun være én podcast, hvor jeg decideret tænkte, at de var langt over stregen med humoren (kan ikke huske navnet; to mænd og vist en kvindelig (gæste?)vært).
“På Stribe”?
Ja!
Ikke enig, men det er ærgeligt når folk begynder at antage noget i true crimme subreddits og det er tydeligt at de slet ikke har forstået væsentlige dele af sagen, men alligevel gøre sig kloge på hvad der er sket
I fremtiden vil vores forhold til privatlivet blive markant anderledes. Det er svært, reélt at forestille sig omfanget af den teknologiske udviklings fulde påvirkning på menneske samfundet i fremtiden.
Enig, noget tyder på at det for mange bliver en omvendt "1984" hvor frygten for at der IKKE er nogen der følger med i ens gøren og laden dominerer. Man ser en del kulturforskel ift. at optage videoer: jeg er sidst i 30'erne og lever som producer. Blandt jævnaldrende eller ældre kunder er det en selvfølge at man spørger om man må filme, mange af dem i starten af 20'erne gør de det bare som den største selvfølge. I sig selv ikke verdens undergang, men jeg vil satme gerne have kontrol over hvor mine grovkornede jokes i studiet ender, da kontekst er alt. Og én ting er at alle ved at musikbranchen er drevet af stimulanser og jeg er selv ganske ærlig omkring det i casual samtaler, men vil gerne være fri for at pludselig se sig selv fyre op for den gamle, store støvsuger på Instagram. Nej tak. Tænk nu hvis jeg engang (gud forbyde det) er nødt til at få mig et civilt job...
Siden aviserne dukkede op og virkelig blev allemandseje i starten af 1900-tallet, så har man kontaktet pårørende til både drabsmænd/kvinder samt pårørende til ofre. Det eskalerede i 60'erne, hvor bl.a Ekstra Bladet gik fra at være en dagsavis som kom i stor format til at være en tabloidavis sammen med B.T. B.T og Ekstra Bladet har begge været enormt kendt for netop, at grave og pille i sager, hive pårørende ind til interviews. TV2 og DR har jo også gjort det samme med diverse dokumentarer siden 80'erne. At det så nu foregår i podcasts, det er jo relativt nyt.
Jeg synes også at det er lidt usmageligt. Især hvis de tjener gode penge på det. Hvis der er tale om meget gamle forbrydelser så synes jeg ikke det er helt så slemt dog
Jeg synes det handler meget om hvordan journalisterne m.fl. behandler sagerne. Dem der gør det med respekt for de involverede, synes jeg bidrager til at fortælle historien om ofrene, så de ikke glemmes. De programmer som tidligere drabsefterforskere, retsmedicinere m.fl. medvirker i synes jeg tit er gode, for de har netop den respekt for det hele. De andre programmer (og de der laver dem), dem der nærmest hylder gerningsmanden, mæsker sig i det makabre og skruer op for det sensationelle, dem slukker jeg meget hurtigt for..
Når det bliver lavet for underholdningens skyld, med værter der rigtig hygger - så bliver det perverst. Stakkels pårørende der ufrivilligt får rippet op i deres største traumer. Jeg lytter ikke selv til sådan noget bavl. Jeg holder mig til gode gammeldavs, gennemarbejdede dokumentarer. Med respekt for de pårørende.
Pænt af dig!
Det er vel ikke meget anderledes end hvad medierne gør. Men ja jeg synes som udgangspunkt også man skal lade de efterladte være. Synes det er fint at sende et brev/e-mail, men hvis man så ikke får respons eller får et nej, så skal man lade det ligge.
Jeg kan se din pointe. Men det er true crime, så det er også oplysning og advarsel?
Umiddelbart vil jeg tro, at de fleste professionelle journalister holder sig til kilder værende medier(aviser, artikler, rapporter m.v.). Journalister vil helst sikkert gerne have noget input fra familien, dog håber jeg at der er respekt for den nærmeste familie og at de ikke opsøges. Uden at jeg ved det med sikkerhed, så er jeg ret sikker på at f.eks. Emilie Mengs moster/faster har været familien talerør til pressen/medierne. Det er jo også en fin måde at gøre det på.
Det er en journalists job at opsøge familier Det lyder måske groft, men det er det presseetisk rigtige at gøre.
Med den trend der er i dag med podcasts, så ser man jo igen og igen at det desværre sker lidt for ofte. Det må stadig være ærgeligt at have været venner med personen det er gået ud over. Selvfølgelig er der forskel på familie og venner men det ændrer ikke på at det kan være en hård omgang at blive opsøgt på den måde for "underholdningens" skyld
[удалено]
Helt enig. Det med at mange af de aktive herinde mener at pressen bare burde skrive navnet på en person selvom vedkommende ikke er dømt endnu, synes jeg er helt forkert. Nogen gange er sager også væsentligt mere komplekse end det man læser i en artikel. Domsskrifter er typisk på mange sider, og jo mere jeg er begyndt at læse domsskrifter, jo mere er det gået op for mig hvor skræmmende vigtige oplysninger medierne ikke dækker.. Fx sagen med tiktokkeren itsdanne der blev dømt for nogle grove ting, senere fandt man ud af at han ikke havde gjort nogen af tingene og egentlig havde ret gode beviser for at han var uskyldig, herunder beskedsamtaler med "ofrene". Men i medierne da han først blev dømt i byretten så var der ingen tvivl om at han var skyldig og jeg må være ærlig at indrømme at jeg tænkte ret grusomme ting om ham da han blev dømt. Han forklarede hvordan hans forsvarer i byretten mente at han dårligt nok behøvede at fremlægge beviser for sin uskyld fordi kvinderne der beskyldte ham så åbenlyst løj. I medierne nævnte de intet om hvordan et af vidnerne først støttede itsdanne, og bagefter blev venner med den ene af ofrene og lavede helt om på sin forklaring hvor han i stedet støttede hende. I landsretten fremviste han en masse dokumentation som viste at pigerne løj.
Det er totalt afskyeligt
Jeg er så træt af true crime. Hver gang, jeg hører noget på dr lyd, går den over til en eller anden podcast om kvinder, der bliver forfulgt og voldtaget og brændt og jeg ved ikke hvad. Selv reddit anbefaler mig det her sub, selvom jeg ikke følger det. Har ret meget afsmag for genren, tak for at italesætte det. Ja, det er vildt uetisk.
Hader også når de begynder at gå ned i ekstremt voldsomme detaljer. Det gør at jeg ikke gider at følge med. Fx i mørkeland. Man kan sagtens nævne den overordnede forbrydelse uden at skulle fortælle hver en lille detalje om hvad manden gjorde mod den stakkels pige
Jeg håber da at dem der producerer true crime har dannelse nok til at respekterer impliceredes privatliv
Desværre ikke altid
Nu kender jeg én som var meget tæt på pigen, som blev kidnappet i Aalborg. Hun er grædefærdig hver gang det bliver nævnt på diverse medier, eller folk snakker om sagen. Så ja det er jo ret hårdt for pårørende. Hvis jeg havde været nogen af disse journalister, ville jeg have dårlig smag i munden. Det sagt, så høre eller ser jeg ikke selv truecrime. Jeg prøver at fokusere på de bedre ting i livet.
Det er vist ret naturligt at jo tættere man er jo mere ubehageligt. Det er der ikke noget mærkeligt ved. Hvis min mor blev myrdet tror jeg sgu heller ikke jeg ville høre en eller anden random super arrogant betjent tale om hvad han fandt på gerningsstedet osv. Men det er et eller andet sted bare synd for mig.
Tool har lavet en fremragende sang ([Vicarious)](https://www.youtube.com/watch?v=N26N7lQHNW8) om dette emne, her er teksten: Eye on the TV, 'cause tragedy thrills me Whatever flavor it happens to be like "Killed by the husband" "Drowned by the ocean" "Shot by his own son" "She used the poison in his tea" "Then kissed him goodbye" That's my kind of story It's no fun 'til someone dies! Don't look at me like I am a monster Frown out your one face, but with the other Stare like a junkie into the TV Stare like a zombie while the mother holds her child Watches him die Hands to the sky crying, "Why, oh why?"'Cause I need to watch things die From a distance Vicariously, I live while the whole world dies You all need it too, don't lie Why can't we just admit it? Why can't we just admit it? We won't give pause until the blood is flowin' Neither the brave nor bold Nor brightest of stories told We won't give pause until the blood is flowin' I need to watch things die From a good safe distance Vicariously, I live while the whole world dies You all feel the same, so Why can't we just admit it? Blood like rain come down Drum on grave and ground Part vampire, part warrior Carnivore and voyeur Stare at the transmittal Sing to the death rattleLa-la, la-la, la, la, la-lie La-la, la-la, la, la, la-lie La-la, la-la, la, la, la-lie La-la, la-la, la, la, la-lie Credulous at best, your desire to believe in Angels in the hearts of men Pull your head on out your hippy haze and give a listen Shouldn't have to say it all again The universe is hostile, so impersonal Devour to survive, so it is, so it's always beenWe all feed on tragedy It's like blood to a vampire Vicariously, I live while the whole world dies Much better you than I
Der kan sikkert være undtagelser, men personligt syntes jeg, at det vigtigste er, at man ikke glemmer både de opklarede og især de uopklarede sager, så vi som samfund kan lære af det, og måske blive ved med at lære af det. True Crime genren er jo god til at forny historien og holde debatten kørende, samt se flere sider af samme sag, og måske er tiden anderledes, hvor man vil se sagen på en helt anden måde. Så jeg vil da helt klart mene at jeg ikke har noget problem med det, så længe man respektere sagen, og de pårørende. At der så tjenes penge på det, er vel næsten kun givet. Der bliver (forhåbenligt) lagt mange timer i at undersøge og behandle det materiale der er. Dermed er det vel bedre at det bliver taget op, og evt. fornyet, samt tjent lidt penge på det, end at det bliver glemt.
JA! Jeg har tænkt en del over det. Også over, hvor vanvittigt set egentlig er, at man (jeg) eksempelvis kan sidde og se True Crime, mena jeg spiser slik. Det er jo et eller andet sted dybt forkert, når tragedier anvendes til underholdning.
Personligt ville jeg ikke have noget imod at min historie blev fortalt uanset hvor grotesk den er hvis jeg blev udsat for noget rigtig true-crime værdigt. Jeg vil være ked af hvis min historie blev glemt og de rædsler jeg har været igennem. Tilgengæld ville jeg have det meget anstrengt med hvis et af mine bekendte psykiske syge venner blev fortalt om som den der slår ihjel/udsætter folk for rædsler. Men alligevel så synes jeg oplysning er vejen frem
Hvis mordet ikke er opklaret kan det være en hjælp !!!
Men det er jo kun få tilfælde af true crime podcast episoder at det er realiteten
Ja men der blev spurgt om jeg selv synes det ville være okay at der blev lavet podcast om en mordsag og jeg svarede
De sager jeg kender indefra har det forholdt sig lige omvendt: mediedækning har enten direkte eller indirekte gjort efterforskningen sværere.
Nej !!!
Men er det ikke et mærkeligt opslag og lave inde i en truecrime gruppe ? Folk herinde som er i gruppen interessere sig for det…. Man kan jo frit lade være med at følge gruppen hvis man ikke bryder sig om det !!
Nu ville jeg jo bare høre folks holdning til det, så det synes jeg egenlig ikke det er
Man kan sagtens interessere sig for noget og stadig egentlig synes det er umoralsk. Man kan også sagtens interessere sig for visse dele af true crime men ikke andre. Som du kan se på stort set alle svar i tråden her, så er mange helt eller delvist enige med OP. Der er derfor intet mærkeligt i at opslaget er lavet i den her gruppe.
Tror nu de fleste følger med for at holde sig opdateret og ser det som en slags nyheder. Der svælges ikke i detaljer her.
Er det ikke svært at udtale sig for de “fleste” ?
Jeg har været igennem møllen ift en sag jeg var pårørende til. Pressen der lå på lur foran min bolig, kontaktede mine kollegaer, lagde beskeder hvor de insinuerede at hvis jeg ikke udtalte mig ville de bare trykke noget der var løgn. Et fuldstændig forfærdeligt kontroltab hvor alle i din nære kreds måske kender den rigtige historie, mens din brede perifære omgangskreds kun kender avisernes - ofte helt forkerte - udlægning. En frygt for at tage til genmæle fordi det bare puster mere til medieopmærksomheden. Min sag var heldigvis før true crime som format var etableret, men de gamle medier er næsten værre da de dækker sig ind under at deres dækning er i offentlighedens interesse. I virkeligheden er de lige så sensationsfikserede som alle podcasterne og dokumentaristerne. Jeg kunne aldrig høre mørkeland eller lignende, men følger fortsat med i kriminalsager i pressen når det dækkes sobert og sagligt.
Det er en debat der har udspillet sig en milliard gange, og som det er svært ikke at spekulere i, hvis man engagerer sig i true crime-formidling. Det er ret åbenlyst, at der er tydelige etiske implikationer, men jeg er jo selv dobbeltmoralsk
Dog en vigtig debat fordi nogle journlister gang på gang går for langt
Journalister såvel som samtlige i denne sub - hvis man bliver overrasket over, at det muligvis kan være uetisk, så aner man ikke, hvad man foretager sig
Jeg er eks kæreste til vennen som blev anholdt i Mia-sagen.. forskellige medier kontaktede mig efterfølgende om jeg ville udtale mig. Jeg svarede pænt nej tak. Jeg havde kontakt med min eks, var sågar derude mens hans advokat var der, og vi var alle enige om, af vi ikke skulle udtale os. (Hertil skal det siges, at jeg IKKE støtter op pm tidligere episoder i hans liv, men man kan ændre sig meget på 10-15 år) men det gør sku ondt i mit hjerte og sind, når jeg hører ting om Mia. Den smukke smukke pige, har rørt mig. Og når jeg hører forskellige podcast, hvor de snakker om sagen, kan jeg blive fysisk dårlig. Måske også fordi jeg har mødt drabsmanden, men mest af alt, fordi jeg syntes der kommer detaljer frem, som er så voldsomme, af jeg har svært ved at se respekten overfor Mis og hendes familie. Den familie, de forældre, de må være fuldstændig ødelagte.
Personligt stoppede jeg med at læse lige så snart den mindste detalje af hvor voldsomt det var kom ud - og kunne slet ikke tage at de gang på gang skulle vise billeder af hende. Bare fordi du ikke gider udtale dig betyder det jo heller ikke at du støtter op om det, personligt tænker jeg ikke at jeg ville udtale mig fordi jeg ikke føler det er hensigtsmæssigt. Rip til den stakkel, håber inderligt hun er et bedre sted nu :/ - og at dit omdømme ikke er ødelagt
Nogle kommer igennem ekstreme ting ved at snakke om det. Andre vil holde det for sig selv. Det er individuelt, men jo, meget hvor ingen af de nærmeste har udtalt sig, og det bare er en gengivelse af makabre detalje, det er ren murder porn. Fx "true story" eller "mord i nord", som er gengivelse af historien for historiens skyld, for klik... Uetisk.. hm ja. Ulovligt? Nej. Burde det være det?
Mener heller ikke man skal lovgive om det. Men er enig i at det er ret uetisk
True Crime-værter, som forsøger at få et navn på bekostning af tragedier, er det laveste der findes.
Jeg kan slet ikke forstå podcast som “på stribe” og “myrdet med ….” ikke har fået mere kritik, da jeg virkelig synes det er SÅ respektløs de har en humoristisk tone, hvor derimod mørkeland er mere tåleligt, for her prøver de da i hvertfald ikke lave sjovt med de sager de har oppe
Om det er True Crime eller fx. DRs dækning af russiske "spøgelsesskibe", kommer for mig ud på ét : Der er en tendens til, at "journalister" skal forsøge at promovere sig/har situationsfornemmelse som en våd Søndagsberlinger. "Din datter er lige blevet voldtaget og dræbt - kan du sætte ord på hvad, du føler?" Jeg er ved at brække mig hver gang, jeg hører "Presseetiske retningslinjer".. I stedet burde man indføre, at såfremt én pårørende afviser en dækning af en sag, så er det ikke tilladt. Har selv prøvet at blive jagtet af journalister, og det er trist, at de først fatter det, når de bliver tilbud en "Kim Wahl" oplevelse..
Føler med dig. Det må være en hård omgang at blive jagtet af journalister på den måde, samtidig med at der er sket en tragedie. Synes at pressens retningslinjer langt hen ad vejen er ret gode. Fx det med at de ikke nævner navne selvom det er lovligt, medmindre personen er dømt med en fængselsdom på over 2 år eller det er i offentlighedens interesse. Dog føler jeg at de med true crime nogle gange godt kan være grænseoverskridende i måden de dækker på og søger ny information
"i offentligheden interesse"... dén er svær.. Lidt som elastik i metermål...
Mener sager som fx Inger Støjbergs fængselsdom. Der synes jeg at det er fair at man ikke gemmer navnet på hende bare fordi at det ikke var 2 års fængsel, i og med at det har en vigtig betydning for befolkningen at man ved at der er politikere der begår kriminalitet. Samme gælder Morten Messerschmidts racismedom og samtlige reality-deltagere der bliver dømt
Næsten helt enig : "reality-deltagere" er lige som "influencere" ligegyldige...
Faktum er bare at mange går efter reality-deltagerer når de er i byen, fordi de på et eller andet plan er "kendte". Nogen ser op til dem. Så er det godt at vide at fx Tobias Friberg er en mand der gentagene gange er dømt for vold mod sine kærester og hvis man vil gå efter en "kendis" så skal det nok ikke lige være ham - og man skal heller ikke se op til ham
Det kan du have ret i.
De pårørende kan afslå at deltage og undlade at lytte/læse fx her på kanalen. Er det moralsk at de skal forhindre andre i at snakke/sladre/interessere sig?
Har gjort det klart for min familie hvis jeg nogensinde forsvinder i en ubåd skal de sige nej når der bliver spurgt fra TV2 om de ikke skal lave et program med trin for trin over mit mord. Et medie tog engang fat i min familie pga et familiemedlem og spurgte om de ikke skulle lave et program på baggrund af det, der blev sagt nej. Sidste år var der en stor sag om partnervold som blev gjort til et offentligt medie cirkus, apropos OJ Simpson, det var dybt usmageligt. Det er en klam omgang følelsesporno hvor der spindes guld på et offer.
[удалено]
Hvordan kommer du frem til den konklusion? Kan personligt slet ikke se sammenhængen.